Mærker

Jeg elsker de mærker slagene og sexen efterlader på min krop.
De smukke blå plamager, der efter noget tid bliver grønlige, hvorefter de før deres afsked viser den fineste, næsten utydelige gule farve.
Mærkerne viser kærlighed. Ømhed, tillid, overgivelse.

Smukke ord om smukke handlinger.

Desværre er min krop ikke så god til at vise mærker som før i tiden.
På trods af, at jeg næsten konstant render rundt med blå mærker på benene som en anden skolepige, udebliver mærkerne på de smukke steder.

Det må der kunne laves om på.
Suk.

Når du fører

Mange små, men betydningsfulde ting er sket siden jeg sidst har skrevet.
Hvor vi før fulgtes hånd i hånd ad denne vej, går han nu forrest. Leder. Fører.
Jeg finder min plads. Finder tryghed.
Mærker det fuldkommen naturlige. Sådan som det skal være for os.
Jeg elsker Ham. Mere og mere for hver time der går.

Røde kinder

I går var det godt. Som i rigtigt godt.
Han tog som han behagede. Og som at hans sidste moralske forbehold ikke længere er i vejen. Den forvaklede moral der gør vores seksualitet til tabu.

Jeg vågnede op med røde kinder og en let hovedpine. Det var skønt og smukt.

At finde sin plads

Jeg skal finde min plads igen. Du skal skabe din. Vi er ved at være dér, det kan jeg mærke. Min vi har ikke travlt. Vi gør det i vores eget tempo.

Det er så rigtigt det her.

Min lesbiske underbevidsthed

Jeg har en tilbagevendende drøm for tiden. Jeg gifter mig med en kvinde. Ikke en kvinde jeg kender i virkeligheden, dog.

Der er hed sex, men jeg ender altid med at fortryde og vender tilbage til Manden min.

Jeg er ikke af nogen stærk overbevisning, at drømme betyder noget, men det har dog alligevel fået mig til at tænke.

Savner jeg at aktivere min biseksuelle side? Ikke at jeg har de store erfaringer med kvinder – jeg ved jeg tænder på dem, og de oplevelser jeg har haft, har været positive.

Jeg har som sådan ikke noget behov for at være sammen med en kvinde, hvor jeg står i mit liv lige nu.

Kæresten har dog en idé om at bringe en ekstra ind på et tidspunkt, men for det skal kunne fungere for mig, skal jeg stadig bevare min plads nederst i hiarkiet.

____

Jeg har få fantasier der stadig mangler at blive udlevet (det kan man så mene er trist eller ej), men tanken om at blive domineret af en kvinde tiltaler mig voldsomt.

Uden følelser og alt det sensuelle pjat, der normalt er synonymt med girl-on-girl action. Jeg har flirtet en del med idéen om at gå til en luder. Jeg ved det ikke bliver i nærmeste fremtid, men muligheden foreligger – selvom det selvfølgelig vil kræve en tilladelse og garanteret nogle krav ligeså.

____

Indtil da må jeg “nøjes” med mine lesbiske drømme, hvor jeg som i virkeligheden altid vender tilbage til min plads.

Kontrol

Jeg har læst og set nogle sjove ting der skal prøves på dig

Skrev han i en samtale på facebook. Straks går tænkeren igang ved undertegnede og straks bliver der tænkt av.

Det er dig der har åbnet Pandoras æske og der er mange ting i den

Blev der seneret svaret da jeg bad om at få noget at vide.

Lad mig først forklare: Manden er ny i BDSM universet, jeg selv har bevæget mig rundt i det er flere år, on and off. Dette er dog det første forhold hvor jeg inderligt har den respekt det kræves, og det er på trods af at han er newbie. Jeg føler ikke at jeg skal han og lærer op eller noget i den dur, og derfor er det let at bevare respekten. Især fordi han ved hvad han laver

Tilbage til vores lille konversation.

Senere igen skrev jeg en sms for igen at plage få at vide, hvad jeg skulle udesættes for. Jeg fik meget sparsomt info, og fik at vide at jeg var nødt til at have tilid til ham. Touché.

Hvorfor vil du vide det?

Blev der kort efter spurgt? Ja, godt spørgsmål.

Hvori ligger mit behov for at vide det? For er en del af nydelsen, spillet, lysten ikke det uventede? Den fuldkomne overgivelse? Jo.

Hvorfor vil jeg vide det? Jeg undskyldte mig med nysgerrig og at jeg er kontrolfreak.

Men det ærlige svar ligger nok hen i mod at JEG skulle se om jeg kunne overtage kontrollen. Tage føringen. Jep, jeg er en møgdårlig opdraget tøs. Andet er der vist ikke at sige til det.

The downside of being with a singlefather—

Hun vil altid være dër.. Hende kvinden der bar børnene i 9 måneder. Hun vil forståeligt nok altid være en del af deres liv, men også hans og derfor i en grad også mit.
Det hjælper dog lidt at jeg ikke har noget at være jaloux over – for hvordan skal jeg kunne være misundelig på en halvfed trunte, på kontanthjælp med lav IQ og minimale fremtidsplaner?
Hun vil dog altid være ét skridt foran… Det er hendes børn…

Om orgasmer..

Man lærer hele livet.. Også om sin egen krop.
Jeg havde for eksempel troet at skedeorgasmer aldrig ville finde forbi mig, men der kan man bare se – jeg er stoppet med at tælle

Jeg undrer mig dog stadig.
What makes the different?
Jeg har været sammen med dygtige mænd (og kvinder), jeg har været ligeså tryg før som jeg er nu, jeg har elsket ligeså meget før, som nu – eller har jeg? Er det følelserne der gør forskellen?
Eller er det hormonelt? Måske går det over igen (I hope not!).
I guess time will tell – until then I’ll enjoy

Om at være stedmor

Har lige haft en lille snak med kæresten. Om opdragelse og deslige der ellers følger med, når man har små krapyler.

Jeg er en ret hårdfør og streng kælling, hvilket ungerne da også har måtte sande et par gange, men jeg får da stadig kys, kram og “jeg elsker dig”.

Som jeg sagde til kæresten, ville jeg nok være en smule mere konsekvent og “streng” hvis det stod til mig. For”life is a bitch, and then you die” – og et eller andet std kan de sgu ligeså godt lære det fra starten.
Som jeg har måtte sande, og som jeg forklarede kæresten, er mine (dejlige!) bonus-børn jo ikke forpligtet til at holde af mig, som biologiske børn ville være, så derfor er jeg nødt til at være “sødere” end jeg ellers ville være.

Dilemma dilemma, da jeg gerne vil overfør nogle postive værdier, jeg kan se mangler (hjemmefra deres moder af).

Hard to be a stepmom…

Det væreste…

Ved at være så lykkelig her, er at jeg godt ved at det kun kan gå ned ad bakke nu.